I de sidste par dage har jeg for alvor fået at mærke at jeg befinder mig i London. Jeg har bl.a. mødtes med en anden au-pair, samt to gode veninder derhjemme fra, så jeg har fået benyttet mig af 'Tuben' (som er det engelske metro-system... hvis man skulle være i tvivl)
Noget som stadig er lidt svært, er dét ikke længere at have en "base" for sit sociale liv - man skal så og sige starte forfra hvad det angår, men jeg kender heldigvis allerede nogle herovre hvilket helt klart er rigtig rart. - når det er sagt, så skal jeg selvfølgelig også ud og møde andre nye mennesker! Så i onsdags (tror jeg) mødte jeg en finsk au pair til en af Britt's veninder. Meeeeen, det er altså super svært, at mærke efter om der er en "connection" eller ej. Ligeledes er det rigtig svært at overføre sin personlighed og humor til det engelske sprog... Men! det skal ikke stoppe mig. Det var jo trods alt kun mit første møde med en stranger, så da jeg kom hjem, lavede jeg et opslag på nogle facebook-sider for au-pairs, hvor jeg skrev lidt om mig selv og mine interesser. Det er jo trods alt liiiidt nemmere at snakke med folk hvis man har samme interesser udover dét at være au pair + så kan man lave nogle aktiviteter sammen. Dér var en masse som skrev tilbage, så det er jo ret cool.
Ellers så er alt vel!
Resten af september måned bliver ret hård og anderledes, fordi Britt smutter på 2 forretningsrejser, som så betyder at det kun er mig og Andy, og at han derfor skal have lidt ekstra hjælp med Gustav. Det er helt fint med mig, men det betyder så også at det er svært at lave aftaler med andre au pairs - men det går! jeg har jo ikke ligefrem travlt.
Igår (fredag) havde jeg Gustav hele dagen. Normalt har Britt fri den dag, og tilbringer selv dagen med ham, men pga. Bank Holiday i mandags, skulle hun altså arbejde. Jeg havde regnet med at vi bare skulle have en stille og rolig dag, men der tog jeg fejl. Jeg skal da liiiige love for at han kan holde en igang! Vi tilbragte det meste af dagen på en lokal lejeplads, hvorefter han var godt og grundig træt. Han er en super dejlig dreng, uden tvivl. Her forleden da Andy og jeg afleverede ham i vuggestue, løb han hen til mig for at få et kram. - det er sådan nogle ting der bare gør ens dag meget bedre. But never the less, så var fredag en hård dag - særligt fordi han konstant kræver ens opmærksomhed. Derfor var det også tiltrængt da jeg senere på aftenen mødtes med en veninde fra gymnasiet, til noget god mad samt et par drinks.
Idag har familien inviteret mig med på en tur til kunstmuseet ' Tate modern', hvilket jeg har takket ja til. Hvad dagen ellers byder på, er ikke til at vide :-)
over and out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar