fredag den 27. november 2015

Jeg er i live.

Bare rolig, i troede nok at jeg var gået bort pga. lidt børnesår, men jeg slap helskindet! 
Jeg har slet ikke haft tid til at skrive de sidste par uger, og det beklager jeg! (ikke rigtig) 

De sidste par uger har været herlige! Jeg har haft besøg af Laura og Naja fra gymnasiet, og det var simpelthen så dejligt at se dem igen! Det er helt mærkeligt at gå fra at se hinanden hver dag på skolen, til ikke at se hinanden i måneder, men det kender jeg jo godt fra tiden efter efterskolen. Never the less, så var det skønt at catche up, sludre, og ikke mindst shoppe. 

Ellers så har jeg haft travlt med at se veninder, gå til fitness (jaaaa, du hørte rigtigt) og arbejde. 
Jeg sidder i øjeblikket og hører julemusik, med tændte duftlys - jul er jo lige om hjørnet!!! 
Jeg synes det var igår der hang halloween pynt over det hele, åhhh hvor tiden dog går hurtigt. Jeg bruger meget tid og energi på at finde ud af hvad jeg gerne vil have ud af min tid herovre, og få det meste ud af den. Det fylder rigtig meget - nok FOR meget. For mig, er det vigtigste at jeg er glad, og det er jeg for det meste (vi har jo alle dårlige dage selvfølgelig). Jeg kan dog mærke at jeg glæder mig til at komme hjem til jul - Nu har jeg jo også snart været her i 3 måneder. (jeg har sågar lavet en liste over ting jeg skal lave eller have når jeg kommer hjem, og én af dem er leverklappere!) 

Alt er stadig fantastisk, og jeg får nu og da stadig et sug i maven over tanken, at jeg bor i London. Tiden må gerne gå lidt langsommere tak x 

over and out. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar