Back again.
ja, jeg missede nok liiiige sidste søndag, but to be fair, så var min mor altså lige på besøg.
Vi havde nogle utroligt hyggelige dage, hvor tiden gik med lidt shopping (surprise), turistattraktioner, og ikke mindst hygge. Vi fik krydset en del ting af på listen, som min mor gerne ville opleve; London Eye, Themsen, Madame Tussaud og generelt dét at se London.
London er langt fra særlig handicap venlig, og der er mange trapper både i tuben og generelt rundt i byen. Vi var derfor meget rundt med bus, hvilket var en langtrukken løsning men også en skøn måde at opleve London på. Udover det overnævnte, fik min mor også mødt familien over lækker middag, hvilket var dejligt men også en sjov oplevelse fra min side, eftersom min mor, som selvfølgelig har været en stor del af hele mit liv, pludselig var så tæt på det som har været mit liv og hverdag de sidste mange måneder, og som er noget hun normalt ikke er involveret i på den måde - men det var dejligt at vise hende rundt i huset og at hun fik mødt Gustav, Andy og Britt.
Vi fik også afternoon tea - (hvor engelske har man liiiige lov til at være) sammen med Will, som jo altså er min kæreste, hvilket også var en hyggelig oplevelse og det var i hvert fald dejligt for mig at de fik mødt hinanden.
Generelt var det et par rigtig dejlige dage i fantastisk selvskab x
Nu er jeg tilbage i hverdagen igen, og er netop vendt tomhændet hjem fra en tur på oxford street, hvilket er meget godt for jeg er BROKE efter de sidste par uger. I fredags havde Will også fødselsdag, som jo skulle fejres med middag og gaver, og en tur i byen og det var generelt en skøn aften. Jeg har sørme bagt drømmekage selv for første gang, og det var endda en succes!
over and out...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar